Adventsgaver

Adventsgaver 2016 fra Etikudvalget

2016-etikudvalget-red-4

Glædelig 4. søndag i Advent 2016

Adventshilsen fra Birgitte Svendsen

Etikudvalget ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Årets sidste ’Adventsgave’ er Benny Andersens skønne digt: ”Noget at leve op til”. Det er morsomt, varmt, finurligt, tankevækkende, rørende og dybt menneskeligt.
Forfatterne til ”Slutsten” valgte at det digt, med humor og poesi, var den rigtige måde at afslutte bogen med de 12 forskellige fortællinger om døden på.

!! Deltag i konkurrencen om et gratis eksemplar af ”Slutsten” ved at svare på spørgsmålet:

Fra hvilken digtsamling kommer digtet “Noget at leve op til”?
Send svaret til ingelise_bender@live.dk inden den 1. januar
Digt af Benny Andersen: ”Noget at leve op til”

Jeg tæller ikke ligefrem mine døde
noterer mig bare, at tallet stiger støt
men hvad er døde tal
mod sprældøde venner
jeg har ikke noget imod de døde
nogle af mine bedste venner er døde
det påfaldende er blot deres usvækket livskraft
modsat adskillige nulevende som er mere døde end levende
jeg kender flere uafdøde som keder mig til døde
mens de rigtige døde
de professionelle
har det med at gå igen
på uventede tidspunkter
blander sig i alt
sætter skub i en kedelig samtale
får syrener til at blomstre midt om vinteren
kalder latter frem under en tandudtrækning
kalder vrede frem under en blodfattig TV-reklame
får en til at læse en bog igen
som man ellers har svoret aldrig at ville læse mere
minder en om at Limfjorden er til
at man har oplevet ufattelige nordlys
visse gespenster har smukke bryster
en mørk og gylden latter
andre er noget ved musikken
for tiden har man et gengangerband
bestående af harmonika og guitar
trommer og tenorsax
violin og cello
plus hele to bassister
de spiller en slags fusionsmusik
Jazz og Mozart
sømandsvalse og reggae
Carl Nielsen med afrobeat
jeg frygter ikke de døde
jeg frygter mere de levende
som godt kan tage livsmodet fra mig
men de døde gir mig oplevelser for livet
åh hvad var livet uden jer
mine utrættelige vejledere i hvor levende livet kan være
og så swinger det oven i købet
dog må jeg passe en smule på
de står altid og mangler en pianist
og dér står jeg altså af.

 

advent-sign

 

2016-etikudvalget-red

 

Glædelig 2. søndag i advent fra Etikudvalget
Adventshilsen fra Louise Jarvad

Som opfølgning på IDPFs seneste bogudgivelses tema omkring døden har vi i Etikudvalget valgt at have et ekstra fokus på netop døden i nogle af dette års adventshilsner. Det religiøse aspekt af advent bygger på, at vi venter ‘herrens komme’ eller fødsel. Det vil sige begyndelsen af eller starten på livet – umiddelbart i modsætning til vores tema – døden – men netop livet sættes i perspektiv af døden, en erkendelse vi, især som psykoterapeuter, gerne vil være med til at italesætte. Dette er gjort så fint i bogen “Det ser sort ud, men det er det ikke!” fra 2012.

billede-1

“Det ser sort ud, men det er det ikke!” indeholder 20 meget personlige essays skrevet af unge, som har det til fælles, at de i løbet af deres barn- eller ungdom har mistet deres mor eller far. Hvert essay i bogen er ledsaget af et kunstværk, som etablerede kunstnere har skabt til netop denne forfatter og dette ene essay på baggrund af den unges første par udkast. Kombinationen af skrift og det stærke billedsprog giver bogen en ekstra og særlig dimension og som initiativtagerne skriver “I grimme tider er skønhed den eneste sande protest …..[at] lave en kunstbog, som viser den klarhed, hvormed stjernerne træder frem, når der for alvor er buldermørke, [er] den måde, hvorpå døden kan virke som en fremkaldervæske, der får alle livets nuancer til at syne bøjet i neon …..”

billede-2

Bogen er udgivet af Hyggefactory som er en del af Ordskælv! 2012. Ordskælv! er et frivilligt projekt, som har til formål at tilbyde unge et kreativt skriveværksted med udgivelse til formål, hvor de unge skriver deres egen (ofte svære) historie med vejledning og hjælp fra erfarne og professionelle voksne. ORDskælv har arbejdet med forskellige temaer for unge ‘med noget på hjerte’. Andre temaer har været omkring at være ung og troende (særligt muslimsk) i Danmark, at være barn af en alkoholiker og senest hvordan det er at være opvokset med fattigdom (den seneste bog er et fællesnordisk projekt).

billede-4

I “Det ser sort ud, men det er det ikke!” er der mange fine essays, som giver os et indblik i det at miste fra “unge”-højde. De unge forfattere behandler emnet meget personligt og ofte også med stort vovemod og de får med bogen også rokket ved konventioner og tabuer.

billede-5

Særligt én historie gjorde indtryk på mig ved denne gennemlæsning – det er Ida Schwaner Bergholts essay “Må man være vred på de døde?” om det i en alder af 11 år at miste sin far, en far, som var alkoholiker og som datteren (derfor) havde meget blandede følelser for. Den nu 18 årige unge kvinde fortæller om sine savn, tanker og tvivl da faderen var i live, omkring hans død og begravelse samt i livet efter hans død.

billede-3

Ida Schwaner Bergholts essay slutter med ordene “Man siger, at tiden læger alle sår. Det gør den ikke – men måske gør ærlighed?” – en klog og fin omskrivning, som giver stof til eftertanke.

billede-6

Med ønsket om en ærlig, eftertænksom, kærlig og livfuld 3. søndag i advent.

Etikudvalget

Hvis du er blevet nysgerrig, kan bogen købes (og projektet støttes) via http://hyggefactory.org/fundraising/ Du kan desuden finde mere info om Ordskælv på samme link, http://hyggefactory.org/fundraising/ , hvor alle kunstværkerne kan ses (og nogle købes) – og et par af de unges essays kan høres.

 

advent-sign

2-soendag-i-advent

Glædelig 2. søndag i advent fra Etikudvalget
Adventshilsen fra Helen Krag

Jeg har valgt en tekst som Leonard Cohen har arbejdet med i 40 år og som har betydet meget for mig. Den spejler noget jeg kan genkende. Sangen “Born in Chains” findes i flere versioner, en af dem kan høres på linket under teksten her.

“BORN IN CHAINS” (Album: Popular Problems, 2014)

I was born in chains
But I was taken out of Egypt
I was bound to a burden
But the burden it was raised
Lord I can no longer
Keep this secret
Blessed is the name
The Name be praised

I fled to the edge
Of the Mighty Sea of Sorrow
Pursued by the riders
Of a cruel and dark regime
But the waters parted
And my soul crossed over
Out of Egypt
Out of Pharaoh’s dream

KOR:
Word of words
And the Measure of all Measures
Blessed is the name
The Name be blessed
Written on my heart
In burning letters
That’s all I know
I cannot read the rest

I was idled with my soul
When I heard that you could use me
I followed very closely
My life remained the same
But then you showed me
Where you had been wounded
In every atom
Broken is a Name

I was alone on the road
Your Love was so confusing
And all my teachers told me
I had myself to blame
But in the Grip
Of Sensual Illusion
A sweet unknowing
Unified the name

Word of words
I’ve heard the soul unfolds
In the chambers of its longing
And the bitter liquor sweetens
In the hammered cup
But all the ladders
Of the night have fallen
Only darkness now
To lift the longing up

Det er en slags gospel-meditation som fokuserer på Leonard Cohens erkendelse af “Word of Words and Measure of all Measures,” som står skrevet i hans hjerte “in burning letters.” Det er stærke ord i en smuk sang, som gjorde noget ved mig.

Leonard Cohen sagde blandt andet om sangen: På en måde er vi alle født i lænker. Der er øjeblikke med befrielse og øjeblikke i fangenskab. Livet bevæger sig mellem disse to poler.

Leonard Cohen har studeret al mulig lærdom i dybden, bl.a. buddhisme. Til sidst fandt han tilbage til sin barndoms jødiske rødder. “Jødedommen er essentiel for min overlevelse. Toraens værdier (dvs. det gamle testamentes) beriger mit liv,” sagde han.

Der, der er så fint, er at Leonard Cohen ved at der ikke er svar på hans mange spørgsmål og alligevel fortsætter han med at lede efter svarene. Det er sagt om ham at han tvivler på at paradiset findes, men han længes alligevel efter det. Det er så befriende, synes jeg.

 

advent-sign

2016-etikudvalget-redadventsmall

1. søndag i advent

Julen er som bekendt hjerternes fest og Etikudvalget vil igen i år komme med ’Adventsgaver’. Vi har valgt at det fælles tema er Døden. Ikke at det bliver tungt og ’nedmuntrende’ men en lille varm hjerteåbner i den mørke kolde december.
I år har der i medierne været meget fokus på døden med artikler og bogudgivelser. Vi vil selvfølgelig især fremhæve IDPF’s egen bogudgivelse ”Slutsten”.
I år mistede vi vores skønne, kloge og givende medlem, Lone Ammundsen. Det var også i år at verden mistede flere betydningsfulde sangere og poeter. De var produkter af ’den gamle verden’, hvor musikken var overordentlig betydningsfuld, en væsentlig del af ens liv, og meget mere end et tilfældigt lydbaggrundstæppe. Man levede i samhørighed med teksterne og melodierne. Det var bl.a. den nyligt afdøde helt vidunderlige poet og sanger, Leonard Cohen. Det var den kamæleonagtige, livsbekræftende og nyskabende David Bowie. Det var den flamboyante multi-instrumentalist Prince. Hvis du har set ”Ringenes herre” kan du måske huske afslutningen i ”Kongen vender tilbage”, hvor elverne forlader verden. Den følelse, intet mindre, efterlader disse musikkens og poesiens giganter.
Nærheden med døden og sorgen åbner op for nærheden og bevidstheden om livet og kærligheden. Det er beskrevet smukt af mange digtere og forfattere. Lad os , som psykoterapeuter, nævne fx Yalom og Jungs beskrivelser af hvordan refleksioner over dødens eksistens er nødvendige for at værdsætte livets eksistens.
Adventshilsen fra Birgitte Svendsen.

Leonard Cohens sidste udgivelse ”You want it Darker” udkom den 21. oktober i år. Det blev hans requiem. Han døde den 7. november.
Ud af de smukke sange og digte, har jeg valgt at skrive om mine personlige følelser ved og fortolkning af nummeret ”Traveling Light”:

“Traveling light, like we used to do”

Good night, good night, my fallen star
I guess you´re right, you always are
I know you´re right about the blues
You live some life you´d never choose
I´m just a fool, a dreamer who
Forgot to dream of the me and you
I´m not alone, I´ve met a few
Traveling light, like we used to do

But if the road leads back to you
Must I forget the things I knew
When I was friends with one or two
Traveling light like we used to do
I´m traveling light”

 

Stemningen i lyrikken bliver ekstra understreget af melodien og koret der synger det fine omkvæd, som leder tankerne hen på hebraisk folkemusik. Cohen taler om at rejse let “like we used to do…”. Det lyder som en henvisning til barndommen og ungdommen, til at smide tyngden af alle erfaringerne, meningerne, forpligtelserne og forbundetheden til materiel ejendom. ”Good night, my fallen star…” og ”I´m running late, they´ll close the bar…”. Det er ved at blive sent, baren lukker – min tid. Men det er: ”it´s au revoir…”
Jeg opfatter det som om Cohen taler om at vende tilbage til Gud og det oprindelig jeg: ”But if the roads leads back to you…” er jeg villig til at give slip og: ”Traveling light like we use to do…”.
Titelen ”Traveling light” gav mig associationer til min ungdoms beatniks værdisæt. Her var noget af det mest ’cool’ du kunne foretage dig, at rejse ud i verden med en rygsæk så let som mulig. Bare være tilstede og se hvad der dukkede op.
Med al den stress og depression vi kæmper med i vores tid, kunne man godt forestille sig at fordybelsen i Cohens tekst, og ”Traveling light” ville være god mindfulness.