Fyraftensmøde ‘Psykoterapi og buddhistisk etik’ i ord og billeder

Af Louise Jarvad:

Lidt ord og tanker til billederne fra Etikudvalgets gå-hjem-møde.

Onsdag d. 3. maj havde vi i Etikudvalget arrangeret endnu et fyraftensmøde. Denne gang med den tyske kliniske psykolog og tidligere munk Stephan Wormland som foredragsholder. Emnet var ‘Psykoterapi og buddhistisk etik’.

Vi var omkring 20 fremmødte, som fik et meget inspirerende møde med Stephan. Noget af det, som slog mig – og som jeg tror andre deltagere også mærkede – var Stephans loyalitet overfor at være autentisk, kongruent og til stede her og nu. – Og selvom der var flere konkrete modeller samt overvejelser omkring buddhistisk etik, var det den oplevelse, som sidder tydeligst i mig – selv nu, flere dage efter. Det er dejligt og nærende at mærke, når nærværet og oprigtigheden prioriteres så højt !

På det konkrete plan guidede Stephan gruppen gennem en meditation, beskrev de 6 perfektioner (paramitaerne) og gav en indføring i den buddhistiske RAIN-model, som lægger sig tæt op ad de dis-identifikationsmodeller, vi arbejder med i ID.

Det er altid for mig interessant at høre om de samme principper, som jeg (vi), som ID-terapeut(er) arbejder – og lever – efter – formuleret af forskellige mennesker og fra forskellige vinkler – og altså i onsdags den tibetansk buddhistiske.

Tak til Stephan – og Ole, som formidlede kontakten til Stephan.

18280251_10155303498277070_809812763_n

18280310_10155303498267070_938363532_n

18302190_10155303498327070_1094224024_n (1)

18308953_10155303498332070_529828694_n


17. maj 2017 by Threin Ottossen
Categories: Aktuelt, Forside, Fotogalleri | Leave a comment