Mellemmenneskelig musik: Psykoterapi med de neuroaffektive kompasser | ID Psykoterapeutisk Forening
 

Mellemmenneskelig musik: Psykoterapi med de neuroaffektive kompasser

Mellemmenneskelig musik:
Psykoterapi med de neuroaffektive kompasser
8 dages træning med Marianne Bentzen, MPF

Det er en stor fornøjelse for Fagligt udvalg at præsentere denne efteruddannelse med Marianne Bentzen.

Der er 40 pladser på uddannelsen de udbydes kun til IDPF medlemmer.

Salget af pladser starter den 1. januar 2019 efter princippet først til mølle.

Prisen for hele uddannelsen er kr. 4000.

Hvis du gerne vil med kan du allerede nu sætte x i din kalender de følgende datoer:

20.-21. juni 2019,
19.-20. sept 2019,
14.-15. nov 2019,
16.-17. januar 2020

Tid: Kl. 9.30 – 16.30
Sted: Villa Wilder, Wildersgade 55, 1408 København

Tilmelding til kurset efter 1. januar 2019 på linket her

Beskrivelse af forløbet:

Mellemmenneskelig musik:
Psykoterapi med de neuroaffektive kompasser
8 dages træning med Marianne Bentzen, MPF

Marianne Bentzen psykoterapeut, MPF. Har siden sidst i 90`erne udviklet psykoterapeutiske principper og metoder baseret på den neuroaffektive udviklingspsykologi i nært samarbejde med psykolog Susan Hart. Marianne Bentzen har været somatisk psykoterapeut siden 1980, og har afholdt professionelle efteruddannelseskurser for psykoterapeuter, psykologer og psykiatriske behandlergrupper internationalt siden 1982.

På denne efteruddannelse vil Marianne Bentzen give en praktisk introduktion til hvordan den neuroaffektive
udviklingsforståelse og den neuroaffektive kompasmodel kan bruges i psykoterapi.
Vi kommer til at arbejde med arousal-reguleringen i det autonome nervesystem og nuanceringen af den limbiske, følelsesmæssige afstemningsproces, som er fundamentet for udviklingen af sund mentalisering, altså enen til indsigt i sig selv og andre. Deltagerne kommer til at arbejde med øvelser, interaktioner og arbejdsmetoder, der indvirker på de tre niveauer, samt med neuroaffektive modeller til afdækning og vurdering af personlighedsmæssige ressourcer, vanskeligheder og modningsparate områder.
Kurset vil indeholde teoretiske oplæg, kropslige øvelser, interaktionsøvelser, diskussion, meditative kropsguidinger, demonstrationsterapier og videoterapier, samt supervision. Medbring behageligt tøj og evt. meditationspude. Kursusdagene tilrettelægges og justeres løbene ud fra deltagernes behov.

Første delkursus:
Teori om personlighedens fundamentale udvikling og evolution. Praktisk træning i at de neuroaffektive kompasser ’ind under huden’ og anvende modellen til refleksion over sig selv og andre.

Andet delkursus:
Sproget før sproget. Teori og træning i at genkende og støtte sin egen og andres modningsprocesser i det autonome nervesystems arousal-regulering og i den limbiske, følelsesmæssige afstemning.

Tredje delkursus:
Mentalisering. Teori og træning i at genkende forskellige niveauer af mentalisering, altså evnen til indsigt, hos sig selv og andre.

Fjerde delkursus:
Fordybelse af emnerne ud fra deltagernes behov.

Der udstedes uddannelsesbevis ved 90% deltagelse i kurset.

 


17. marts 2018 by Threin Ottossen
Categories: Aktuelt, Arrangementer, Forside | Leave a comment