Temadag: Legen i det terapeutiske rum

En temadag om at bruge kontakt og reguleringsskabende lege og aktiviteter i den terapeutiske proces med Anne Larsen

 

Lørdag d. 18. april
Udsat til lørdag d. 3. oktober
kl. 10.00-16.00

Prismen
Holmbladsgade 71
2300 København S

Som terapeut er det vores opgave at skabe et accepterende og tillidsfuldt rum, hvor forandringsprocesser kan tage sit udspring. Vi er bevidste om relationsarbejdet har stor betydning i denne proces, og samspillet mellem klient og terapeut skal være med til at skabe dette fælles udviklende rum.

Vi bruger ofte dialogen og kroppens sprog til at udvise åbenhed og rummelighed og derigennem give klienten en vej til at finde sine indre løsninger.

Et lidt overset element kan dog være hvilken stor effekt, det at lege og opleve sammen, kan have i det terapeutiske rum.

Via legen kan vi arbejde bevidst med de tidlige kontakt- og relationskompetencer og skabe en makrostruktur, hvori nye erfaringer og mønstre kan udspille sig for klienten i relationen til sin terapeut.

I den terapeutiske metode ”Theraplay ®” søges at skabe de vigtige mødeøjeblikke, og terapien består af lege og glædesfyldte samspil, bla. rettet mod at fremme:

Co-regulering
nærvær
øjenkontakt
afstemt følelsesmæssig kontakt
samhørighed
selvværd
tillid til andre

På denne temadag vil du blive inspireret til at bruge en mere legende kontakt, fælles aktiviteter og bringe legen i spil i det terapeutiske møde.

Indholdet på kursusdagen:

Kort intro til Theraplay.

Eksempler på terapi-forløb med lege og aktiviteter

Afprøvning af lege og aktiviteter

Legens muligheder i terapien.

Refleksioner ifht. sig selv og egen praksis

Anne Larsen er underviser på denne spændende temadag. Hun er certificeret i ”Neuroaffektiv psykoterapi” samt internationalt certificeret Theraplay –terapeut.

Af baggrund er hun bl.a socialpædagog, småbørnskonsulent, familieterapeut og neuropædagogisk supervisor

Anne har mange års erfaring i arbejdet med børn og familier med tilknytnings- og relationsforstyrrelser, og har i en lang årrække beskæftiget sig med familiebehandling, tidlig indsats og anbringelsesområdet.

Anne har i dag selvstændig praksis som med baggrund i den Neuroaffektiv Udviklingspsykologi udfører familiebehandlingsopgaver, terapi med børn og voksne, Theraplay-forløb, implementeringsforløb og supervision.

Anne er desuden underviser på bla. Theraplay-uddannelsen, ”NUSSA”, ”Forældre på alle strenge” og efteruddannelser for plejeforældre.

Tilmeld dig her

Vi glæder os til at se jer til endnu en spændende temadag.

Kærlig hilsen

Fagligt udvalg

Claus, Susan, Bente, Kirsten og Mayaya


17. februar 2020 by Threin Ottossen
Categories: Aktuelt, Arrangementer, Forside | Leave a comment