Temadag med psykolog og komiker Anders Ørskov | ID Psykoterapeutisk Forening
 

Temadag med psykolog og komiker Anders Ørskov

Lørdag den 15. September fra kl. 10.00 – 16.00
Valby kulturhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby

 

 

På denne temadag får I lejlighed til at arbejde humoristisk og legende med:

* situationer og/eller relationer som udfordrer i hverdagen eller i klinikken.
* jeres forhold til rollen som terapeut.
* rolle-masker, personmasker og de skygger de kaster.
* specifikke terapeut-klient forhold

Det primære mål er at give Jer en oplevelse af en legende tilgang til dybdeafspænding, selverkendelse og indre arbejde.

Anders Ørskov skriver videre om dagen:

Mit menneskesyn og grundforståelse:
Vi mennesker er skabt som fantastisk livs-kreative, værdige og kærlige væsner. Vi fødes med et åbent hjerte, der har en rigdom af ubetinget værdighed, navigationsevne, visdom, glæde og styrke.Hjertet er porten til vores essens og det er gennem hjertet, vi kan mærke forbundetheden med alt.

I mødet med denne verden og dens energi-mønstre og bevidsthed bliver de allerfleste af os før eller siden præget og tilpasset – hjertet trækker sig mere eller mindre sammen, lukkes mere eller mindre. Denne hjertelukning, som er kollektiv, fører naturligt til tab af kontakt med værdighed, navigationsevne, kraft og glæde. Det er det, vi kan opleve som selvværdsproblemer, vanskeligheder med at finde vej i livet, adskiltheds-oplevelse, ensomhed, depression, stress og energiforladthed.

Mit overordnede ønske er at bidrage til en afspænding/genåbning af hjertet og herved skabe adgang til vores kilde til alt, vi har brug for.
En af måderne at skabe denne afspænding på er ved at lege med resultaterne af lukningen. For eksempel at lege med de masker vi skaber som erstatning for at leve i overensstemmelse med os selv og ud fra vores hjerte og kraft. Humor, leg og latter får os ganske enkelt til at slappe mere af.

Kort om Anders Ørskovs baggrund:
Jeg er uddannet og autoriseret psykolog. Som psykolog har jeg primært arbejdet terapeutisk.
Jeg har også optrådt som komiker i mange år, især i rollen som den komiske psykolog, “Totalvejleder, Elrik Nørmo.” Han er en humoristisk udgave af mig selv og mine masker og skygger.
For ca. 7 år siden havde jeg en række energioplevelser som førte til, at jeg har udviklet min egen form for healing og energiarbejde. Jeg holder forskellige kurser, procesgrupper og individuelle sessioner.
Det fælles mål for mit arbejde, uanset formen, er dybdeafspænding af den sammentrækning og lukning i menneskers energisystem som er årsagen til adskillelsen fra deres egen kraft og som medfører smerte og sygdom.

Temadagen er for medlemmer af IDPF og 4. års studerende på ID og er gratis.
Tilmelding for medlemmer: TILMELD DIG HER

Tilmelding 4 års studerende til mayayaschubert@gmail.com

 

God sommer
fra Fagligt udvalg

Bente, Susan, Mayaya, Kirsten og Claus


05. juni 2018 by Threin Ottossen
Categories: Aktuelt, Arrangementer, Forside | Leave a comment