Big Mind retrætet med Johnny Tempeldal i efteråret 2013 oplevet af Lene villadsen

I oktober 2013 afholdt Vestudvalget en retræte weekend i Randers med den spirituelle lærer, Johnny Tempeldal. ‘Vågn op til dit sande selv’ var overskriften. Big Mind, som han introducerede, er et kraftfuldt værktøj til at åbne bevidstheden for et universelt perspektiv. Deltagerne havde mulighed for at undersøge og erfare en dybere bevidsthedsnatur i sig selv. Det var ovenikøbet fuldmåne! Læs Lene Villadsen smukke vidnesbyrd fra retrætet.

 

Jurt                                                               Foto: Johnny Tempeldal

Af Lene Villadsen

En weekend i Tempeldal. En spirituel og transformativ fuldmåne-weekend omgivet af magisk natur, universet føles tættere på, måner og stjerner, stemmer der hvisker gennem hvislende blade. En spejlen sig i skovens grønne glimtende krystaller, solide stammer, en bevægelse her, en susen der og heste der overstadigt kaster sig rundt i skyggen af dybets tusmørke, 5 bliver til mange, hvirvlende manker og højt løftede haler danser de ud i rummet, op og ud og længere væk hvor tyngdekraft ikke længere tæller.
Holder stand mod søvnen for at svæve væk i lyden af regn, der trommer mod jurten, ind i et andet land, en anden bevidsthed hvor alt er.

Tak til arrangør Lone (Dam, red.), medkursister og til et utroligt kompetent og kærligt menneske som nænsomt og med dyb indsigt ledte os ind i og videre på vores vej, vi ses.
Kærlig hilsen, Lene


24. februar 2014 by Threin Ottossen
Categories: Aktuelt, Blog, Forside | Leave a comment