Birthe Eleonora Nørgård om senfølger af seksuelle overgreb i Herbjørg Wassmos forfatterskab

Af Birthe Eleonora Nørgård

Igen en god og givende faglig dag i IDPF med psykoterapeut MPF, socialrådgiver og forfatter Lone Lyager

Tak til Fagligt udvalg for igen at have arrangeret en faglig dag om et emne, der har stor relevans i vores arbejde som psykoterapeuter. Lone var en dygtig foredragsholder, der formåede at fremlægge emnet: ”Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen”, med stor indsigt. Ikke mindst fik jeg rigtig meget ud af, at hun var så god til at relaterede til sin egen praksis med eksempler.

pa_jorden_174

Bogomslag til Herbjørg Wassmo: Huset med den blinde glassveranda. Udført af Helen Huse (no.)

Jeg lærte nyt om dette emne, og kunne gå hjem med en større viden og forståelse for, både hvor svært det kan være at hjælpe incest ofre, men også hvor givende det må være.

Under Lones foredrag kom jeg til at tænke på nogle bøger jeg læste i 80’erne om det at være offer, og samtidig kunne jeg også få en fornemmelse af, hvordan det var at være krænker. Det er Herbjørg Wassmos bøger om Tore, som jeg varmt vil anbefale:

Tore lever i et fattigt fiskerleje i Nordnorge. Hendes mor lever sammen med en mand som misbruger Tore seksuelt. Hendes barndom er fyldt med angst, skyld og skam. Tore er i stand til at flygte mentalt, og der er hudløse beretninger om, hvordan hun har er i stand til at leve og være i sin ensomhed. Hun har både håb og drømme om et bedre liv. Der er smukke beskrivelser af de Nordnorske landskaber, som lever i. Oven i købet formår hun at se det smukke og sjove, midt i alt det mørke og deprimerende som hun oplever.

Herbjørg Wassmo fik Nordisk Råds litteraturpris, da hun havde skrevet den sidste bog. Titlerne er: ” Huset med den blinde glasveranda”, ”Det stumme rum” og ”Hudløs Himmel”. De er nu samlet i en bog der hedder ”Tore trilogien”.


07. april 2014 by Threin Ottossen
Categories: Aktuelt, Blog, Forside | Leave a comment