Bøger

Trædesten
Trædesten er en brugsbog med klienteksempler, hvor seks praktiserende ID-Psykoterapeuter med udgangspunkt i temaer de er optaget af, beretter konkret og levende om hvordan de arbejder. Det bliver til seks individuelle beretninger om ID-Psykoterapi, helt konkret med udgangspunkt i temaerne vilje, forandring, skam, par, selvværd og ’hensynsbetændelse’. Bogen viser, at der er en psykoterapeut til enhver klient, uanset hvor forskellige terapeuterne eller klienterne er. Bogen består af syv kapitler: et introduktionskapitel om ID-psykoterapi, hvorefter der følger seks kapitler: Lene Skov Jensen om at finde ro og rødder i sig selv, Helen Liesl Krag om skam og det at blive hel igen, Claus Verner Nielsen om parforhold og kærlighed, Birthe Eleanora Nørgård om viljen og evnen til at kunne, Harry Sandholm om forandring i krop og sjæl og Birgitte Svendsen om en vej til selvværd. Bogen henvender sig dels til alle der er nysgerrige og interesserede i psykoterapi og dels til andre psykoterapeuter eller behandlere.

Køb den her >

 

 

Slutsten
Bogen består af fortællinger om møder med døden, skrevet af tolv psykoterapeuter med forskellig baggrund men med samme psykoterapeutiske uddannelse. Bogen handler om egne personlige erfaringer med døden, angsten og sorgen i dødens nærhed, og refleksioner over følelser forbundet med døden og dens væsen.

Køb den her >