Faglig dag d. 2. februar 2013 med Jytte Vikkelsøe om procesorienteret gruppearbejde

Af Claus Verner Nielsen

Den 2. februar havde IDPF besøg af Jytte Vikkelsøe som i mange år har arbejdet med Arnold Mindell. Hun har lavet processer med grupper og organisationer i det meste af verden.
Det var en lærerig og inspirerende dag med oplæg og procesarbejde. Procesarbejde som de fleste af os kunne genkende fra vores ID-tid, men som det var rigtig fedt at genopleve.

4130888384_Vikkelsoee4red Vikkelsoee2red Vikkelsoee1red vikkelsoee3red

Et af de ‘statements’ der blev siddende hos mig var:

“Dybt nok inde i dig selv er der ikke længere forskel på dig og andre”

Og jeg tror der var andre der ønskede en stærkere kontakt til det sted i os selv.

Vi lærte lidt om Dybdedemokrati, feltteori, polarisering, marginalisering og centralisering.
At vi kan forstå grupper ved at se på hvad der er centraliseret og hvad der er marginaliseret og det forhold der lever i mellem de to.

Om det marginaliserede som skygger og spøgelser i vores fællesskaber.

Og sidst husker jeg at hun beskrev de to vigtigste typer af mod:

1. Modet til at konfrontere frygten og møde smerten
2. Modet til at bringe din fornyede styrke og bevidsthed med ud i verden.

Det var et par kommentarer og minder fra mit møde med Procespsykologien og Jytte Vikkelsøe.

En rigtig god dag!


14. februar 2013 by IDPF Webmaster
Categories: Aktuelt, Fotogalleri | Leave a comment

Leave a Reply