Faglig dag – Familieterapi med Mogens A. Lund

Fagligt udvalg inviterer til faglig dag i FAMILIETERAPI d. 6 april 2013

Dagen foregår på Frøbel Seminarium fra kl. 10.00 – 16.00.

Emnet er familieterapi, og vi har inviteret en kapacitet på området:
Mogens A. Lund, læge, psykoterapeut og medstifter af det hedengangne Kempler Institute og Scandinavia samme med bl. a. Jesper Juul.
Mogens A. Lund har været pioner indenfor ”antipsykiatrien”, familieterapien og supervision i Skandinavien, har skrevet artikler og bøger om emnerne, og er stadig aktiv som underviser, terapeut og supervisor i egen praksis.

Medlemmer og 4 års studerende gratis
Andre ID studerende kr. 250
Gæster kr. 500

Tilmelding til Viggo Müller på mail: viggo@im1.dk
Det er vigtigt at du tilmelder dig, så vi får et overblik over deltagerantal

– og alle er meget velkomne.

Familieterapi
– oplæg til dagens indhold af Mogens A. Lund

Hvad er en familie?
Hvad er terapi? Hvad er en terapeut? Hvad er terapeutisk?
Hvad er familieterapi? Og hvorfor familieterapi?
Det er nogle af de emner jeg vil foreslå vi tager fat på.
Dagen begynder med præsentation og oversigt, og derefter digter den sig selv i samspil mellem deltagerne og mig.
Først og fremmest dialog – samtale – men måske også gruppearbejde og øvelser.

Jeg mener indledningsvis at en terapeut er et professionelt medmenneske – der er penge mellem parterne – terapi er interaktionen mellem de involverede parter på basis af en fælles kontrakt med det formål at højne den betalende parts livskvalitet. (og hvad er så livskvalitet?)
Alle har en familie. Genetisk, men også en gruppe af mennesker som den enkelte lever i et livsfællesskab med – i gensidig afhængighed.
Disse mennesker er af afgørende betydning for den enkeltes livskvalitet, og derfor er det terapeutisk set mest effektivt at medinddrage denne gruppe i behandlingen af den enkelte. Man kan sige at den ene part i den terapeutiske alliance er den enkelte i sin familie i samfundet og den anden part er terapeuten (i dennes familie i samfundet.)
Hvordan kan man omsætte disse betragtninger til levet liv?
Det er handling der giver forvandling!

Vel mødt!


08. marts 2013 by Threin Ottossen
Categories: Aktuelt, Arrangementer | Leave a comment

Leave a Reply