Brugernavn Please enter a valid value
Adgangskode Please enter a valid password
Husk mig Please check this box
Fostrets og fødslens psykologi
Undervisere: Henrik Dybvad Larsen & Mette Rahbek
Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen!
For få år siden var fosterperioden en overset del af barnets liv – psykologisk set. I dag betragtes den som en af de mest betydningsfulde livsfaser. Hændelser i fosterlivet og under fødslen kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af livet.
Ny forskning viser, at meget af det, der kendetegner os som mennesker – helbred, personlighed og temperament – har rødder i påvirkninger under graviditeten og fødslen.
Ufødte børn sanser, føler, lærer og påvirkes i høj grad i løbet af fosterperioden. Nogle forskere beskriver livmoderen som vores første “klasseværelse” og fødslen som vores første store “eksamen”.
Viden om fostrets og fødslens psykologi kan:
give fostre og spædbørn en bedre start på livet
give en dybere forståelse af problemstillinger hos børn, unge og voksne – og hos os selv
På kursusdagen får du:
Et indblik i fostrets og fødslens psykologi
Indsigt i konsekvenser af fx:
stress under graviditeten
for tidlig eller kompliceret fødsel
fødselsdepression
tab af tvilling i fosterstadiet
at være uønsket barn
Undervisningen veksler mellem oplæg og gruppearbejde.
Cirka en måned inden temadagen modtager du et spørgeskema om din egen, dit barns og/eller din mors fosterperiode og fødsel. Udfyld det så godt som muligt og medbring det på dagen.
Undervisere
Henrik Dybvad LarsenCand.psych., autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og supervision.Uddannet traumeterapeut, spædbarnsterapeut, småbørnskonsulent og prænatal bonding analytiker.
Mette RahbekCand.psych., autoriseret psykolog og traumeterapeut.
Henrik Dybvad Larsens bog Fostret og fødslens psykologi – Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen kan købes med rabat på dagen.
Praktisk
Tilmelding: tryk her
NOR har en god café på 3. sal, hvor frokost kan købes. Bestil ved ankomst, så den er klar til pausen.Der er gratis parkering i området i weekenden. Grå zone.
Arrangør: Fagligt udvalg: Claus, Joan, Sia, Mayaya & Bente