Brugernavn Please enter a valid value
Adgangskode Please enter a valid password
Husk mig Please check this box
Terapi som selvudvikling
I min praksis mødes du med ro, nærvær og respekt – i et trygt rum, hvor fortrolighed og tillid er i centrum.
Terapi er en rejse indad – en proces hvor du får mulighed for at udforske og udvikle dig selv i samspil med dine indre oplevelser. Det er et rum, hvor samtalen ikke kun foregår mellem dig og terapeuten, men også mellem sind, krop og de livserfaringer, du bærer med dig.
Gennem terapien skabes der plads til at lytte til de fortællinger, du har levet, og til de signaler kroppen giver dig. Når vi forbinder tanker, følelser og kropslige fornemmelser, opstår der en dybere forståelse af, hvem vi er – og hvad vi har brug for, såvel som nye fremtidige muligheder.
Denne indre dialog styrker og genetablerer forbindelsen til dig selv og giver mulighed for at leve mere bevidst, nærværende og i overensstemmelse med dine værdier.